Giv dit liv et serviceeftersyn
Onsdag den 1. oktober 2025 kl. 19.00 på Lindehøj, Nørrebakken 1 i Horsens.
Der er gratis parkering, og der kan benyttes indgang fra Nørrebakken 1 og fra Langmarksvej 85.
Pris pr. person 50 kr.
Peter Qvortrup Geisling er hele Danmarks dygtige TV-læge. Han har i årevis fungeret som DR’s lægefaglige ekspert, hvor han blandt andet har oplyst danskerne om sundhed, sygdomme og veje til et bedre helbred i programmerne ”Lægens Bord”, ”Diagnose søges”, ”Ha’ det godt”, ”Aftenshowet”, ”Gal eller Normal” og i ”Sundhedsmagasinet”, og så er Peter sundhedskorespondent på TV Avisen.
Vi skal først og fremmest have en rigtig sjov aften! Humor skal jo være så sundt, så Peter har en masse sjove og tankevækkende historier med fra sine tv-programmer, som han har lavet igennem årene. I modsætning til Peters TV-programmer, bliver livet ikke genudsendt, så TV-lægen vil inspirere os til at give livet et serviceeftersyn.
Du får gode råd til, hvordan du holder kroppen og sindet sundt, og om naturen som veldokumenteret medicin. Det er aldrig for sent at udleve sine drømme. Der vil også være tid til spørgsmål og debat.
Alle er velkomne, så tag gerne naboen med (-:
Husk tilmelding til Gigt Horsens på tlf/sms til 22805404, eller på mail: info@gigthorsens.dk
Med venlig hilsen GIGT Horsens